15. November 2020, På musikalsk opdagelsesrejse med Kargaard Septetten

Kargaard septetten

Denne koncert byder på noget udover det sædvanlige: Kargaard septetten som på programmet bl.a. har en uropførelse af et nykomponeret værk skrevet af septettens leder Morten Kargaard. Septetten består af musikere med erfaring fra de største danske orkestre som Copenhagen Phil, Det Kongelige Kapel, DR Symfoniorkester og fra klassiske såvel som rytmiske genrer.

Morten Kargaard septetten giver en harmonisk rig og ny musikalsk tilgang, i sammensmeltningen af klassisk og rytmisk musik, og får de to umiddelbart forskellige musikalske genrer til at forene sig i et nyt udtryk. Vi møder et ensemble, der trodser alle forsøg på at knytte en specifik genre til sig – der udfordrer, hvad klassisk musik er, og hvad den kan udrette. En musikalsk bevidsthedsstrøm i skiftende strukturer, men med en indre ro og tankevækkelse. En frygtløs omfavnelse af det nye og usædvanlige, såvel som en dyb forståelse af fortiden.

En ny og innovativ lyd med syv omhyggeligt udvalgte instrumenter fra den klassiske og rytmiske verden fører lytteren gennem en fantastisk rejse. Kompositionerne er påvirket af det skandinaviske åbne landskab og skønhed, hvor tankerne kan falde på malerierne fra P.S. Krøyer og Nordsøens styrke og skønhed. 

Septettens medlemmer er:

Morten Kargaard –  Guitar
Mette Termansen – Obo/Engelsk Horn
Maj Berit Guassora – Trompet/Flygelhorn
Karen Johanne Pedersen –   Violin
Jákub Lützen – Viola
Samira Dayyani – Cello
Lars Johnsen – Bass

 

Koncertsted: Gjethuset, Frederiksværk, kl 16:00.  Medlems billetpris: 100 kr., Gæste billetpris: 150 kr.
Billetter kan også købes på www.gjethuset.dk, dog kun til gæstepris.
Bemærk de CORONA relaterede forsamlingsregler i Gjethuset.