GRUNDET CORONA VIRUS SITUATIONEN ER KONCERTEN 22/3/2020 AFLYST.
Pianisten Morten Mogensen spiller musik af Haydn, Mozart, Leopold Koželuch og Beethoven på en kopi af et hammerklaver (forte-piano) fra ca. 1805. En enestående mulighed for at opleve denne musik med samme lyd, som komponisterne selv hørte den.
Undervejs i koncerten fortæller Morten Mogensen om hammerklaveret og musikken som spilles.
Koncertsted: Gjethuset, Frederiksværk, kl 16:00. Medlems billetpris: 100 kr., Gæste billetpris: 150 kr.
Billetter kan også købes på www.gjethuset.dk, dog kun til gæstepris.
Program:
Joseph Haydn (1732-1809) | Klaversonate nr. 39 i G-dur, Hob XVI:39 |
Allegro con brio | |
Adagio | |
Prestissimo | |
W.A. Mozart (1756-1791): | Fantasi i c-mol, KV 475 |
Adagio – Allegro – Andantino – Piu allegro – Tempo I | |
W.A. Mozart: | Klaversonate nr. 14 i c-mol, KV 457 |
Molto allegro | |
Adagio | |
Allegro assai | |
— PAUSE — | |
Leopold Koželuch (1747-1818): | Klaversonate Op. 15, nr. 1 i g-mol |
Largo. Allegro molto. Largo | |
Rondo. Allegro | |
Ludwig van Beethoven (1770-1827): | Klaversonate nr. 8 i c-mol, op. 13 (“Pathetique”) |
Grave – Allegro di molto e con brio | |
Adagio cantabile | |
Rondo: Allegro |
Om kunstneren:
MORTEN MOGENSEN er en af landets førende specialister på flyglets forfader fra wienerklassikken: hammerklaveret – eller fortepianoet, som instrumentet også blev kaldt.
I bestræbelserne på at komme tæt på den oprindelige lyd, anvender han ved koncerter sit eget smukke hammerklaver, en kopi af et Walther & Sohn, bygget af Paul McNulty, model 1805.
Morten Mogensen begyndte at spille klaver, da han var 6 år gammel, og han havde debutkoncert fra Det kongelige danske Musikkonservatoriums solistklasse i 1990.
I 1984 dannede Morten Mogensen sammen med Søren Elbæk (violin) og Troels Svane (cello) Københavns Klavertrio. Et samarbejde, der sammen med hans solistvirksomhed, har medført koncerter over hele landet og store dele af Europa (bl.a. Stockholm, Paris, Berlin, Bruxelles, Moskva, ‘Wigmore Hall’ i London, Wien og Salzburg), USA, Sydamerika samt solistopgaver med danske orkestre, bl.a. Torsdagskoncert med DR Symfoniorkestret. Morten Mogensen har modtaget utallige priser og indspillet mere end 30 cd’er på plademærket Kontrapunkt siden 1990, heriblandt en række solo-cd’er med musik af blandt andre Brahms, Beethoven og Schubert.
De sidste 15 år har Morten Mogensen specialiseret sig i original opførelsespraksis på originalinstrumenter.
Klik her for at lytte til optagelse med Morten Mogensen som solist med ”Ensemble Amadeus Copenhagen”. Musik: W.A. Mozarts Klaverkoncert nr. 12 i A-dur, 1. sats.
Om komponisterne:
Koncertens program indeholder værker af kendte komponister som Haydn, Mozart og Beethoven,
– den wienerklassiske musiks store mestre som næppe behøver nærmere præsentation.
Men den wienerklassiske periode fra ca 1770 til ca 1800 talte naturligvis mange andre bemærkelsesværdige komponister. En af disse var Leopold Koželuch (1747 – 1818), født i Bøhmen, nuværende Tjekkiet. Hans karriere startede i Prag, men som så mange andre f.eks. Beethoven flyttede han til musikbýen over dem alle Wien og var fra 1778 en byens anderkendte komponister frem til sin død i 1818.
Leopold Koželuch var en umådelig flittig komponist og efterlod bl.a. 30 symfonier, 22 klavierkoncerter, 2 klarinetkoncerter, 1 trompetkoncert, 24 sonater for klaver og violin, 63 klavertrioer, 6 operaer, 2 oratorier plus det løse. Han var en fejret pianist og musiklærer, skrev mere end 40 klaversonater, og hans virke var i høj grad befordrende for udbredelsen af det nye hammerklaver.
Efter Mozarts død i 1791 blev Koželuch af kejser Franz II udnævnt til efterfølger som Hofkapelmester og -komponist, – og til den dobbelte løn!