Vandets Musik – en temarække af koncerter
Sæson 2023/24 i Halsnæs Musikforening har overskriften “Vandets musik” og vi åbner sæsonen med den fremadstormende danske sopran Anna Bæk Christensen akkompagneret af pianisten Octavian Leyva Dragomir. De to kunstnere mødte hinanden på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og modtog i januar i år det prestigefyldte Dorothy Irving-stipendium for Lied-duo på 200.000 svenske kroner og en koncert i Stockholms Konserthus.
OM MUSIKKEN:
Til koncerten fremføres primært nordiske romancer for sang og klaver. På programmet er bl.a. Peter Heises sangcyklus “Dyvekes Sange” samt romancer af Grieg og Stenhammar. Pianisten, Octavian Leyva Dragomir, vil derudover fremføre enkelte solostykker for klaver. Det hele bliver samlet til en helstøbt kammermusikalsk fortælling under temaet “Vandets musik”.
PROGRAM:
Benjamin Britten (1913 – 76): | Seascape (fra “On this Island”) |
Edvard Grieg (1843 – 1907) | Blåbær-Li (fra “Haugtussa”) |
Anton Webern (1883 – 1945): | Wie bin ich froh |
Carl.Nielsen (1865 – 1931): | Genrebillede |
Franz Schubert (1797 – 1828): | Auf dem Wasser zu singen (For soloklaver af F. Liszt) |
Franz Schubert: | Kriegers Ahnung |
Alma Mahler (1879 – 1964): | Ich wandle unter Blumen |
Wilhelm Stenhammar:(1871 – 1927): | Nattyxne |
Harald Fryklöf (1882 – 1919): | Strömkarlen (klaversolo) |
Richard Strauss (1864 – 1949): | Ständchen |
Arttu Ahovaara (1998 -): | A Drop fell on the Apple Tree (uropførelse) |
Björk: | Oceania |
Agathe Backer-Grøndahl (1847 – 1907): | Lyse Nætter (fra “Sange ved Havet”) |
Carl Nielsen: | Hilsen |
Anton Webern: | So ich traurig bin |
Edvard Grieg: | Ved Gjætle-bekken |
—————- PAUSE ————— | |
Nadia Boulanger (1887 – 1979): | Soir d’hiver |
Lili Boulanger (1893 – 1918): | Les lilas qui avaient fleuri |
Francis Poulenc (1899 – 1963): | Hôtel |
Reynaldo Hahn (1874 – 1947): | Á chloris |
Ib Nørholm (1931 – 2019): | Blomsterdigt |
Rued Langgaard (1893 – 1952): | Jeg beder ej om guldets glød |
Edvard Grieg: | Bekken (klaversolo) |
Peter Heise (1830 – 79): | Dyvekes Sange: |
– Skal altid fæste mit hår | |
– Ak, hvem der havde en hue | |
– Hvad vil den mand med kæder på | |
– Vildt, vildt, vildt suser blæsten | |
– Næppe tør jeg tale | |
– Det stiger, det stiger, det stiger |
OM KUNSTNERNE:
Sopran Anna Bæk Christensen, født i 1998, voksede op i Sorgenfri og udviklede tidligt en passion for både sang, direktion og klaver. Under sine studier i direktion på Malkodirigentskolen fik hun mulighed for at dirigere DR Symfoniorkestret og Vokalensemble, og samtidigt med dirigentskolen studerede hun klassisk klaver på Københavns MGK. Herefter flyttede hun til Stockholm for at fordybe sig i kordirektion på Kungliga Musikhögskolan, men besluttede sig dog for at skifte retning og i stedet studere klassisk sang. Hun har vundet 1. præmie i både sangkonkurrencen Unge Synger Klassisk og Unge Sangere i henholdsvis 2016 og 2019, og har det seneste år studeret kandidat i klassisk sang på DKDM hos Tuva Semmingsen. Anna har derudover været solist i The Tolkien Ensemble og turneret rundt i Europa med skuespiller, Billy Boyd (Pippin fra Ringenes Herre filmene), og bl.a. optrådt på Großes Festspielhaus i Salzburg og Wiener Konzerthaus.
Pianist Octavian Leyva Dragomir, født i 1997, voksede op i Stockholm med rumænsk-colombianske forældre. Passionen for Lied-kunsten blev allerede vakt til live i gymnasietiden, og fortsatte da han begyndte at studere klaver på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm hos Mats Widlund. Han fortsatte senere sine studier på Escola Superior de Música de Catalunya i Barcelona, og flyttede derefter tilbage til Sverige for at fokusere på Lied-kunsten på Vadstena Sång- och Pianoakademi.
Herefter har han gået på Musikhögskolan i Örebro, og har modtaget undervisning i vokal kammermusik af Anne Sofie von Otter og Bengt Forsberg.
I 2021 deltog han i The Nadia and Lili Boulanger International Voice-Piano Competition og i 2022 blev han en af pristagerne til Göteborgs internationale klaverkonkurrence.
Koncertsted: Gjethuset, Frederiksværk, kl 16:00.
Medlems billetpris: 100 kr., Gæste billetpris: 150 kr.
Årskontingent: 150,-.
Unge under 20 år: fri entré.
Billetter kan også købes på www.gjethuset.dk, dog kun til gæstepris.
Koncerten er arrangeret af Halsnæs Musikforening med støtte fra og ..